onsdag den 4. maj 2011

Hvad blev der af "Bregover Pearl" ?

 Jeg modtog denne mail i går og da jeg ofte bliver kontaktet angående Geranium x oxonianum "Bregover Pearl" har jeg taget en kopi til denne blog.

 
Hej "Stovby"
Jeg ved du førhen havde "G. oxonianum Bregover pearl", men kan ikke længere finde den i dit sortiment, er den
helt udgået? Jeg håååber du har den endnu. Har ledt med lys og lygte så mange andre steder, da jeg så du ikke havde den i dit sortiment, men den er ikke til at opdrive, ligesom eksempelvis " ox susie white, ox lambrook gillian, ox kate moss.
Nå, men håber og krydser fingere. Købte ox Frank lawley sidste år hos dig, de blomstrede fint og smukt og jeg kan se de kommer stærkt igen, meget glad for dem , tak.
Hej fra Helene

Hej Helene
Jeg har ikke G. Bregover Pearl til salg i år. Jeg har en plante i min egen have som jeg tror er den rigtige Bregover Pearl, købt på et plantemarked for mange år siden, men jeg er ikke 100 % sikker. For et par år siden bestilte jeg nogle planter hjem fra Holland af planten nettop fordi der har været så stor interesse for nettop denne G. x oxonianum hybrid efter at Birgitte Husted skrev så rosende om den i sin bog om Storkenæb, men det var bestemt ikke den plante hun har afbilledet i sin bog.
For nogle år siden var Storkenæb den helt store mode plante og nettop de forskellige oxonianum hybrider, krydser sig nemt indbyrdes ved frø spredning. Derfor kom der rigtig mange på markedet, i Birgitte Husteds bog afbilledes 40 sorter, hvor nogle af dem lignede hinanden en del.
Et andet problem med x oxonianum hybriderne er at de nemt bliver "forurenet" fordi de sår sig selv ned i moder planterne, så hvis man ikke passer på står der pludselig flere forskellige oven i hinanden.
Jeg har selv i tidernes morgen haft mange forskellige sorter i min have bla. Kate Moss, den synes jeg var kedelig og derfor smed jeg den ud igen på et tidspunkt. Lige nu dyrker jeg måske 10 - 12 forskellige sorter af G. x oxonianum i haven.
Hvert år kommer der mange frø planter og nogle af dem er rigtig spændene og flotte. Således har jeg en der er lilla i stedet for lyserød og en med meget flotte blad tegninger, mine egne frø planter. Sidste år dukkede der en op der var laksfarvet med stor hvid midte.
For nogle uger siden skrev "Staudefeen" på sin blok, om sine G. x oxonianum frø planter. Der var nogle meget spændene imellem.
Måske var det en ide at prøve at skrive til Birgitte Husted på forlaget "Geranium" og høre om hun ved hvor Bregover Pearl kan skaffes. Der må være en del mennesker her i DK der har den i haven.
MVH
Ninja Kramer





På dette billed ses en anden Geranium x oxonianum hybrid der heller ikke ses på markedet mere nemlig G. x oxonianum "Thurstonianum"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar