torsdag den 26. maj 2016

Lupinerne er kommet


I tirsdag modtog jeg de Westcountry Lupiner jeg havde bestilt fra England. De er ikke så store men jeg er godt tilfreds. De har et fint rodnet og vil vokse hurtigt når de enten bliver pottet om eller plantet i jorden. Inden de blev sendt fra England har planteskolen klippet de fleste af bladene af lupinerne. Grunden er, at de så bedre kan klare de 5 dages rejse fra England uden vand når bladmassen ikke er så stor.





De 3 sorter Lupiner jeg har valgt at tage hjem nu er, Blossom, Desert Sun og
Masterpiece. Jeg har tidligere vist billeder af dem  her på bloggen.

 Selv om jeg har mange reservationer på planterne så er alle 3 sorter stadig på lager. De er ikke billige, de koster 60 kr pr stk. Det har været dyrt i transport at få dem hjem fra England.

I dag har jeg haft travl med at gøre planter klar til plantemarked på Rønnebæksholm ved Næstved. Jeg pakker en lejet trailer i morgen eftermiddag.
Markedet er nu på lørdag den 28 maj fra 10 - 14 og kan varmt anbefales. Det er rigtig hyggelige omgivelser i slotsparken.

Jeg har stadig plads til at tage bestillinger med på markedet. Ønsker i bestillinger så skriv en mail via min hjemmeside www.stovbystauder.dk
Sidste frist er i morgen inden 14.

Og så slipper i ikke for igen, igen at se et billed af en af mine Primula auricula. Denne gang hedder skønheden "Sir John"





2 kommentarer:

  1. Flotte planter😀 Jeg så masterpiece i Irland for to år siden, den har en hel fantastisk farve.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen
    Bedstemorshave

    SvarSlet
  2. Jeg havde Masterpiece i blomst sidste år og den har virkelig en unik farve, de 2 andre har jeg kun set på billeder. Salomon Star har jeg også haft den er også flot. Disse Westcountry lupiner er meget tætte og velformet i blomsten sammenlignet med frøformeret lupiner.

    SvarSlet