onsdag den 8. februar 2017

Så fik vi vinter, men foråret er på vej

Selv om vi nu endelig fik lidt sne og dagsfrost så er mine tanker forårstanker. Når man driver en lille planteskole som jeg gør, så har man forlængst være i gang med bestilling af planter og planlægning. De planter jeg sælger er dels nogle som jeg køber færdig som barrodet eller plugs, dels planter jeg helt selv opformere fra moderplanter, stiklinger og frø. Hvis man gerne vil have nogle lidt usædvanlige planter, så må man selv opformere, de kan ikke købes.


Det er måske svært at se men den sorte kasse der er dækket af sne, indeholder nogle af de frø jeg har sået i januar. Der er en kasse mere, jeg tror jeg har sået omkring 40 sorter. Hvis jeg får held med halvdelen, så er jeg meget tilfreds.
Om et par uger sår jeg lidt igen, det er de ting som ikke kræver kulde for at spire. Disse frø stiller jeg lunt indenfor.






Her er en af sidste års frøplanter der lige nu står i min plastik tunnel, Meconopsis napaulensis. På skiltet står der meconopsis paniculata men det er en fejl. Min udgave har mørkerøde blomster. Jeg ar denne sort Meconopsis til salg i år og flere andre sorter.






De fleste af mine salgsplanter står udenfor men jeg har også lidt stående i min plastik tunnel.




Planter i potter udenfor.

Allerede i uge 9 modtager jeg en hel del ny planter fra udlandet som jeg skal i gang med at potte. Mange nyheder er nu lagt ind på min hjemmeside www.stovbystauder.dk

2 kommentarer:

  1. Jaa, vi går i forårs tanker og inden vi får set os om går den årlige tur til Stovby :o) jeg må ind og se hvad du har på listen Ninja.
    Havehilsner fra Linda

    SvarSlet
  2. Du er meget velkommen forbi når den tid kommer. Det meste af det nye er kommet på men der vil løbende komme mere til.

    SvarSlet