fredag den 17. marts 2017

Pelangonium Triste og andre ting jeg kommer til at fortryde

Jeg har fået mig et Pelangonum trip, eller det vil sige, jeg har næsten allerede fortrudt det.

I vinters, kom jeg ved en tilfældighed, ind på nogle sider som viste Pelangonium vildarter. En del af dem er sukkulenter, således også Pelangonium Triste.

Når man er skruet sammen ligesom jeg, er der ikke lang fra tanke til handling. En, to, tre så havde jeg både bestilt 12 dyre specielle sorter Pelangonium planter over nettet, fra udlandet og desuden frø af Pelangonium Triste og et par andre sorter. Frøende blev sendt fra Sydafrika og var bestemt ikke billige.







Bllederne her har jeg lånt på nettet. Øverst P. Trise i blomst.

 Navnet betyder den triste Pelangonium på grund af blomstens kedelige farve. Jeg har nu læst mig til at bloster farven kan variere en del, de er ikke alle lige triste. Som mange andre Pelangonium vildarter, stammer den fra Sydafrika og vokser i sandet tør jord.

Den gode nyhed er, at jeg nu er den stolte ejer af 12 forskellige Pelangonium planter og 18 frøplanter. Spireprocenten af frøende var næsten 100 procent. Den dårlige nyhed er, at jeg ikke har gode steder i huset at stille dem, at jeg hader at have potteplanter og at jeg næsten har mistet interessen. Jeg tror der kommer Pelangonium vilarter med ud på de plantemarkeder jeg skal deltage i, i år.


6 kommentarer:

  1. Hej. Herlig læsning. Det kalder jeg plantebegejstning og entusiasme. Planterne kan nok ikke overvintre ude, så jeg kan godt se, det er lidt vanskeligt. Det er flot løv planten har. Mette.

    SvarSlet
  2. Hvor sjovt et indlæg. Jeg er netop i gang med at lave en liste over mine Pelargonier og skulle lige have en pause. I formiddag da jeg var i drivhuset og skrive op stod jeg og overvejede om min Triste skal ryge ud for den har aldrig været i blomst.

    SvarSlet
  3. Tak for din kommentar Ama, nej jeg er sikker på at de ikke kan stå ude. Heller ikke om sommeren her vil de få for meget fugt.

    SvarSlet
  4. Jeg kan høre du er Pelargonium kender Rita. Jeg var ikke klar over at triste var svær at få i blomst

    SvarSlet
  5. Måske bliver du mere forsigtig, inden du bestiller hjem næste gang :) ikke sjovt med så stor spireprocent, når du allerede har mistet interessen. Der er mange, som er interesserede i pelargonier, så mon ikke du kan slippe af med dem på markeder.

    SvarSlet
  6. Jeg tror desværre aldrig jeg bliver forsigtig når det gælder plantekøb. Når plantefeberen raser så er jeg ikke til at stoppe. Til gengæld er der intet der interesser mig mindre når vi når sensommeren.
    Nu overdriver jeg nok også lidt i mit indlæg, jeg vil sikkert gerne have et par interessante Pelargonium planter i min vindueskarm og ja resten, resten kan jeg muligvis sælge videre via min hjemmeside eller på markeder.

    SvarSlet