fredag den 29. januar 2016

Romneya coulteri, Buskvalmue

Første gang man ser en blomstrende Romneya coulteri, kan man ikke undgå at blive imponeret, måske endda forelsket i planten. Den har store hvide valmueligende blomster på 2 - 3 meter høje stængler. Blomsterne dufter sødt og dejligt. Hos mig blomstre den fra slutningen af juli og frem til september.




På engelsk kaldes planten "California Tree Poppy" og den stammer, som navnet siger, fra Californian men er i naturen ikke ret udbredt. Romneya coulteri  blev opdaget i 1833 af en Irisk botanist ved navn Thomas Coulteri og fik navn efter astronomen Romney Robinson.

På billedet ses Romneya i begyndene knop midt på sommeren.

Der er nogle der tror at planten ikke er hårdfør i Danmark. Jeg har haft den i haven de sidste 15 år, i 3 forskellige haver hvor jeg har boet, men den skal plantes lidt beskyttet, gerne op af en mur.
Planten breder sig ved hjælp af udløbere, hvis den kan lide voksestedet, kan den være lidt svær at styre.
En af grundene til, at man ser den så sjældent skyldes at den er svær at formere. Før jeg købte en plante i England havde jeg forgæves prøvet at så den flere gange. Jeg så et ældre indlæg af Marie fra bloggen Hortofilia, og kan læse at det lykkes for hende at få frø til at spire. Hvordan er det gået med planterne siden Marie ? Det skulle også være næsten umuligt at dele eller stiklinge -formere planten . Selv har jeg nu delt planten flere gang bla i forbindelse med at jeg flyttede fra en have til en anden.

onsdag den 27. januar 2016

Pæoner, frøsåning

I år har jeg igen fået lyst til at så Pæon frø, problemet er at skaffe frø af de mere spændene sorter. I virkeligheden er det nok ikke den rigtige tid på året at skaffe frø, friske frø ville være bedre.
For 9 - 10 år siden fik jeg en raptus og såede frø af flere forskellige sorter paeonia, både træpæoner og staude-pæoner. Jeg fik en fin spiringsprocent men der gik  mindst 1 år fra jeg såede til den første skud kom frem. Pæoner danner først rødder og efter noget tid kommer der skud. De kræver skiftende temperature, varme og kulde.

En af mine egne frøplanter, Paeonia delavayi. Denne her blev mørk rød, nogle af de andre blev orangebrune.

Jeg har læst om en måde at så pæon frø på, hvor man måske ikke behøver at vente et helt år eller mere på spiring. Man blander frø med fugtig sand i en plastikpose og stiller posen mørkt og lunt. I løbet ad 4 - 6 uger skulle de første rødder begynde at vise sig. Derefter skal frøende have en tilsvarende kuldeperiode i f.eks køleskabet, hvorefter frøet danner et grønt skud og er klar til at blive plantet i en potte.
I sommeres høstede jeg mine egne frø af P. x suffruticosa Rockii hybrider. Jeg har 3 planter i min nuværende have der stammer fra de frø jeg såede for 10 år siden. På billedet herunder ses en af dem. De andre er mørkere i farven.


Skulle nogle af jer have erfaringer med at så Pæoner, så vil jeg meget gerne høre om det.

 Jeg er også meget interesseret i at købe frø af følgende sorter pæoner, P tenuifolia, P. emodi, P. mlokosewitschii, P. osti og P. brownii. Hvis nogle af jer har frø i vil sælge eller ved hvor de kan købes må i gerne give lyd.

torsdag den 14. januar 2016

vinterdækning og en dejlig gave fra Japan

I de seneste dage, har vejrudsigten lovet meget lave frostgrader i den kommende tid, helt ned til minus 18 - 18 grader om natten mellem lørdag og søndag. Det ser endda ud til at vi på Falster og syd Lolland bliver værst ramt. Normalt er det mildere i vores område fordi vi er omgivet af vand.
Det skal så siges at den aller senest vejrudsigt, her fra i formiddags, lover knapt så lave temperature, jeg krydser fingre.

Jeg plejer, med stort held, at overvintre min potter udenfor. Naturligvis er der altid enkelte planter der går til af den ene eller anden grund, men langt det mest har klaret det fint. Men 18 minus grader barfrost, uha ! det tror jeg bliver for hårdt, derfor har jeg de seneste dage haft meget travlt med at vinterdække med gran og dug. De meste sarte ting har jeg taget ind i udhuset og det er min plan at tænde for en varmeblæser derinde, hvis temperaturen kommer ned omkring minus 10 grader eller lavere.













Ved mit nordbed har jeg en dejlig selvsået Euphorbia characias med knopper der venter på at springe ud til foråret. Den står op ad husmuren, det er en middelhavs-plante, så jeg er spændt på om den klare den hårde frost. Selve planten vil nok skyde igen nedefra men skuddene og knopper, kan nemt fryse væk.





Min voksne søn bor og arbejder i Japan. Han var hjemme til jul og jeg modtog en dejlig julegave, made in Japan, som jeg glæder mig til at tage i brug. Håber virkelig at jeg kan passe på den, desværre er jeg slem til at miste de små haveredskaber.


mandag den 4. januar 2016

Mine Violer

Her i denne kolde tid får jeg lyst til at vise billeder af en rigtig forårsbebuder nemlig violer. Der findes rigtig mange forskellige også nogle vanskelige sorter der kræver særlige vokse-betingelser. Dem jeg dyrker, er de nemme sorter, først og fremmest Viola odorata (marts viol) og Viola sororia (maj viol)



På billedet her ses Viola odorata Barley Pink.

 Marts Violen er en meget almindelig vild plante i Danmark, ofte med blålilla blomster men ses også i hvid. Der findes mange flere farve variationer, sorter
man nok mest ser i haver og special planteskoler. Jeg dyrker selv 7 - 8 forskellige varianter bla nogle af dem på billederne nedenunder.

Viola odorata Reine des blanches, med dobbelte hvide blomster.
Viola odorata Lavender Lass

Viola odorata Phyl Dove

Som navnet siger blomstrer Maj Violen, Viola sororia, senere end Marts Violen. Planten bliver højere og har større blomster. Den har de yndigste blomster men de dufter desværre ikke. Efter blomstringen vokser bladmassen og danner en fin rund kuppel med hjerteformet blade. Planten er nem med ønsker ikke at stå for tørt. Jeg dyrker 8 forskellige farve-varianter i min have, nogle er ret sjældne. Den meste kendte er nok Viola sororia Freckles.

Viola sororia Freckles

Viola sororia rubra

Viola sororia Speckles. Den har de samme slags blomster som "Freckles" men i tilgift også "freckles" på bladene.

Viola sororia Alice Witter

Viola sororia alba

Til sidst er par andre sorter med anderledes blade. Viola chaerophylloides Benizuru med fliget blade og Viola Silver Samurai med aflange takkede blade der er sølv mamoreret. Den sidste har lyslilla blomster.








Fra foråret vil jeg have en del af de viste violer til salg i min planteskole Stovby Stauder og også en del flere som kan ses på min planteliste. Nogle dog i et meget lille antal.
















































































































































































fredag den 1. januar 2016

Godt Nytår - Velkommen til et nyt haveår

I aftes havde jeg en dejlig Nytårsaften i gode venners lag. I dag har jeg hygget mig med at opdatere min planteliste på min hjemmeside www.stovbystauder.dk

Jeg har gennem de sidste uger lagt omkring 45 nye planter ind som jeg får til salg fra foråret. Der vil løbende komme lidt flere til. Af nyheder kan jeg nævne nogle sorter af Vortemælk med hvidstribet blade,
 Euphorbia characias Tasmanien Tiger, Euphorbia characias Glacier Blue og
Euphorbia characias Silver Shadow. Billederne er taget for en uge siden, det er af salgsplanterne som jeg pottede her i sen-sommeren. De fleste vil blomstre til foråret.

E. Tasmanien Tiger

E. Glacier Blue