onsdag den 29. februar 2012

Kender i Penstemon ?

Penstemon dyrkes meget bla. i England og er en rigtig "Cottage Garden plant" men selv i syd England regnes mange af sorterne ikke for fuld vinterhårdføre. Dog er nogle sorter mere hådføre en andre. Jeg har i nogle år dyrket Penstemon Garnet og den har overvintret fint men med andre sorter har jeg ingen erfaring. Hvis der er nogle af jer der har erfaringer, vil jeg meget gerne høre om det.

                                                 Penstemon Blackbird



Penstemon skal have fuld sol og trives godt i let jord. De har en meget lang blomstringstid og er nemme at stiklinge formere. Dette gøres i juni måned.

I år har jeg taget chancen og vil afprøve 7 forskellige sorter i min have. Jeg har også et  begrænset antal til salg i min planteskole så længe lager haves. Det drejer sig om Penstemon Blackbird som er meget mørk sortlilla, Penstemon Raven der ligeså mørk men med lyse markeringer, Penstemon Sour Grapes der er lys lilla, Penstemon Heavenly Blue der er azurblå, Penstemon Hidcote Pink der er lys rosa, Penstemon Garnet der er dyb kirsebærrød, Penstemon Snowflake der er hvid.

mandag den 27. februar 2012

Nyt fra Stovby Stauder

Nu vare det ikke så længe før den nye sæson går i gang, der er ved at være travlhed.  Som altid glæder jeg mig til at det hele begynder og det bliver spændene at se de nye planter.

I år har jeg fast åbningstid i min lille planteskole, fredage fra 14 - 18 og lørdag/ søndag fra 10 - 14. Første åbningsdag bliver fredag den 30 marts.Efter den 25 juni har jeg kun åben efter aftale.

Jeg modtager meget gerne bestillinger allerede nu men begynder først at sende planter med posten fra slutningen af marts. En del af mine stauder vil dog først være klar omkring den 15 april eller senere.
 Enkelte planter sælger jeg som barrodet her i det tidlige forår . Det gælder et lille udvalg af dagliljer og en enkelt meget attraktiv pæon, Paeonia lact. Peter Brand. Her kan spares en del penge i forhold til normal prisen.

Paeonia lact. Peter Brand har store blanke og meget mørkerøde blomster. En af de mørkeste silkepæoner.

En af de nye planter jeg får til salg i år Polemonium Lambrook Mauve, denne Jackobstige ses sjældent i Danmark . Jeg har selv dyrket den i haven i flere år og den er virkelig sød. Ikke så høj som de sorter man ofte ser men mere busket. Den bliver kun ca. 40 cm høj, har lyslilla blomster og fligede blade.

Mathiasella bupleuroides Green Dream, med grønne blomster, vakte stor opsigt på Chealsy Flower Show i England, for et par år siden. Planten stammer fra Mexico og jeg har været meget i tvivl om dens hårdførhed men det skulle afprøves. Jeg kan oplyse at de har overvintret fint udenfor i potter, jeg har ikke drivhus. Det eneste jeg har gjort er at give dem et dække af nogle gran grene. Jeg har et lille antal planter til salg i planteskolen.


Jeg har stadig planter til salg af Lupinus Blossom. Der er også en del nye Storkenæb på min planteliste og flere andre nyheder. I kan se mere på www.stovbystauder.dk 

Alle billederne som jeg viser her, er billeder jeg har lånt gennem min forhandler.

torsdag den 23. februar 2012

Struktur og farve






Her er intet der blomster men de forskellige bladformer og farver giver alligevel variation. Stachys Big Ears, Sedum Xenox og Pulmonaria Samourai sammen med bregner.


 Salvia Cardonna og Allium Christophii med en prydgræs.




Echinacea Sundown, rødbladet vortemælk, Heuchera og græs.


I min have har jeg et ret stort rundt bed. Blomsterne i beddet er hvide, rosa, pink, vinrøde, rødviolet. Jeg har også plantet den rødbladet Havemælde, Bronce fennikel og hvidstripet græsser i beddet. Her Astrantia Roma og Digitalis Heywoodii med Geranium Patricia i baggrunden.


Igen fra det runde bed, Cenolophium denadatum sammen med hvidstribet Miscanthus Cosmopolitan


Op over,Geranium Patricia og Persicaria bistorba og på billederne nedenunder Papaver Central Park og Papaver Manhatten sammen med Cirsium atropurpurea. også fra mit runde bed.



onsdag den 8. februar 2012

Til alle Geranium fans

Der er næsten lige udkommet, en ny revideret udgave af Birgitte Husteds bog; Storkenæb, bogen om Geranium, hvor også de nyeste sorter er med. Denne bog kan varmt anbefales.
Den er på en gang let at læse og samtidig meget grundig i sin beskrivelser. Bogen giver et fantastisk overblik over det store udvalg af forskellige storkenæb der findes, så man kan vælge dem ud, man synes bedst om og læse om hvordan de skal dyrkes.



En del af de Geranium der omtales, vil være nemme at finde til salg, især hos de små special planteskoler, andre vil nok være næsten umulige at opdrive men det er jo også en udfordring. Personligt, er jeg gennem bogen, blevet opmærksom på flere "must have" planter. Så nu går den vilde jagt.

lørdag den 4. februar 2012

Facination af "sorte" planter

Planter med meget mørke blomster eller mørkt løv synes jeg er spændene at bruge i staudebedet. Jeg synes de passer sammen med næsten alle andre farver og tilføjer dybte og måske lidt mystik.Der findes ikke ret mange rigtig sorte blomster men når jeg tænker mørkt, så omfatter det også dyb mørkerød, blåsort og bordeaux.

 Aqulegia Black Barlow. Der findes andre sorter af Akeleje med næsten sorte blomster. På det lille billed nedenunder ses Trifolium repens Dark Dancer. Planten er kun ca. 15 cm høj og breder sig villigt ved hjælp af udløbere.




Jeg ville ikke personligt vælge at lave et bed kun med mørke stauder og buske men f.eks. nogle mørke planter i den hvide have, er flot. Eller et bed med en farvetone der går fra sart lyserød, pink, rødlilla og bordeaux. Jeg har også prøvet at plante lysegule blomster sammen med planter med mørkt løv, det synes jeg går fint.

Centaurea montana Jordy, blomstre fra slutningen af maj og et par måneder frem. Ofte remontere den igen i det tidlige efterår.






Der findes mange forskellige sorter af mørke Dagliljer. På billedet ses Hemerocallis Black Emanuella.





Hemerocallis Moonlit Masquerade med creme blomster og stort sortrødt øje.













   Foeniculuim vulg. purpurea, Bronce fennikel. Med sit fine lette løv giver den et flot slør til et bed. Jeg klipper den gerne hårdt ned midt på sommeren så den ikke bliver for høj og busker sig mere.

En af de mørke Helleborus, der findes flere forskellige. Dette er Helleborus orientalis Blue Lady. En anden mindre kendt forårs blomstrende plante er Fritillaria camschatcensis som også er mørk, ses på billedet nedenunder.


 Iris chrysographes black form
 Alcea rosea niger, har en næsten sort blomst og er nem at så.

 Euphorbia hyb. Black Bird får gulgrønne blomster der holder i flere måneder.

 Lysimachia atropurpurea

 Clematis recta pupurea, en staude clematis med røde blade og hvide duftene blomster. Minder mest om en busk, er ikke klatrende men behøver lidt støtte for at stå oprejst. Bliver ca 100 cm høj.


Lysimachia ciliata Firecraker har brunrøde blade og små gule blomster. Hvis man ikke bryder sig om blomsten kan man blot klippe dem af.

 Anthrisus sylvestris Ravenswing. Rødbladet skærmplante med hvide blomster, 70 - 80 cm høj. Nogle gange opfører den sig som en 2 årig plante andre gange optræder den i mange år. Den kan være svær at så selv fordi frøene skal være helt friske. Desuden vil kun nogle af planterne blive rødbladet.

 En af de mest mørkerøde silkepæoner Paeonia Peter Brand. Af andre mørke kan nævnes P. Buckeye Belle

 Saxifraga fortunei Black Ruby er en lav plante med næsten sorte blade. Den blomstre meget sent på året fra engang i oktober måned men bladene er dekorative fra tidligt på året. Måske kunne man overveje at plante den sammen med planten der ses nedeunder Ophiopogon planiscarpus nigrescens som også har nær sorte blade. De 2 planter har nogenlude samme højde 15 cm og trives uder samme forhold, let skygge i fugtighedsbevarende jord. De runde blade vil give en fin kontrast til de græsligende blade.


Til sidst et billed af Hornviolen Viola cornuta Molly Sanderson. Blomstre længe fra det tidlige forår indtil juni/ juli. Rigtig sød og meget mørk.

Jeg er altid på udkik efter de mørke planter. Dette er nogle eksempler, der findes mange andre som er værd at kikke efter. En del af dem jeg har vist her, har jeg til salg i min planteskole stovbystauder.dk