fredag den 29. januar 2016

Romneya coulteri, Buskvalmue

Første gang man ser en blomstrende Romneya coulteri, kan man ikke undgå at blive imponeret, måske endda forelsket i planten. Den har store hvide valmueligende blomster på 2 - 3 meter høje stængler. Blomsterne dufter sødt og dejligt. Hos mig blomstre den fra slutningen af juli og frem til september.




På engelsk kaldes planten "California Tree Poppy" og den stammer, som navnet siger, fra Californian men er i naturen ikke ret udbredt. Romneya coulteri  blev opdaget i 1833 af en Irisk botanist ved navn Thomas Coulteri og fik navn efter astronomen Romney Robinson.

På billedet ses Romneya i begyndene knop midt på sommeren.

Der er nogle der tror at planten ikke er hårdfør i Danmark. Jeg har haft den i haven de sidste 15 år, i 3 forskellige haver hvor jeg har boet, men den skal plantes lidt beskyttet, gerne op af en mur.
Planten breder sig ved hjælp af udløbere, hvis den kan lide voksestedet, kan den være lidt svær at styre.
En af grundene til, at man ser den så sjældent skyldes at den er svær at formere. Før jeg købte en plante i England havde jeg forgæves prøvet at så den flere gange. Jeg så et ældre indlæg af Marie fra bloggen Hortofilia, og kan læse at det lykkes for hende at få frø til at spire. Hvordan er det gået med planterne siden Marie ? Det skulle også være næsten umuligt at dele eller stiklinge -formere planten . Selv har jeg nu delt planten flere gang bla i forbindelse med at jeg flyttede fra en have til en anden.

8 kommentarer:

  1. Jeg har købt den hos Anne Marie, Lønbæk Planteskole. Jeg er spændt på, om den klarer vinteren her, for jeg vidste ikke, at den skulle stå op af en mur.

    SvarSlet
  2. Du bor vel ret mildt på Samsø, omgivet af hav, så mon ikke det går. Dog kan unge planter være svære at etablere men hvis først den får fat, så vokser den hurtigt og breder sig.

    SvarSlet
  3. Såningen blev ingen succes, fordi jeg satte frøene i drivhuset, og der er jeg ikke god til at følge med i temperatursvingningerne, så de tørrede simpelthen ud. Jeg har så senere lige som Lisbeth købt en stikling hos Anne Marie, hvis store plante står frit i et busket i haven. Hun tager stiklinger af en plante, som hun lader vokse i en potte,netop fordi det så er lettere at tage stiklinger.

    SvarSlet
  4. Vi købte en plante ved plantemarkedet 2015 i geografisk Have i Kolding. Den blomstrede pænt i løbet af sommeren. Nu er vi spændt på at se om den overlever vinteren, den er dækket med nogle grangrene. Vi så dem på vores havetur til England i 2011 og har ledt efter den siden, da vi synes de er kønne. vinteren plejer ikke at være så hård i Nyborg.
    Ps. Tak for frøene, de kom med posten i dag.

    SvarSlet
  5. Kedeligt med dine frøplanter Marie men sådan går det jo en gang imellem.
    Jeg har en bog af Christopher Grey-Wilson der omhandler planter i valmuefamilien, han skriver at
    rodstiklinger skulle være den optimale måde at formere Romneya på

    SvarSlet
  6. I de 15 år år jeg selv har haft Romneya i haven, har jeg aldrig vinterdækket. Der har nok været enkelte vintre med ned til minus 18 grader. Jeg er glad for at høre at du har modtaget frøene jens

    SvarSlet
  7. Jeg så planten i England sidste sommer på Hidcote Manor. Som du skriver kan man slet ikke undgå at bemærke den😀 Jeg søgte efter den, men den er ikke nem at finde, til sidst fandt jeg en hos Anne Marie Lønbæk, den blev plantet og vinterdækkene godt og det ser faktisk ud til at den overlever. Jeg har så senere fundet ud af, at en haveveninde, har prøvet at så den. Hun fik et par planter ud af det og de har foreløbig overlevet et par år. Jeg har hørt noget om, at frøene helst skal brændes af, noget med de store skovbrande i Californien, hvor den skulle komme fra.

    SvarSlet
  8. Det med at frøende skal have ild har jeg også læst bla skriver Marie om det på hendes blog. Jeg tror at Romneya tåler ret meget frost men godt med dræn i jorden er vigtig.

    SvarSlet