Corydalis temulifolia Chocolate Stars, øverst et billed fra i dag den 16 feb. Nederest som planten ser ud midt i maj når den står i blomst. Planten bliver omkring 40 cm høj.
Corydalis ochroleuca, billed fra i dag øverst. Som planten ser ud i maj, juni, juli, august, september og oktober. Den blomstrer fra forår til efterår. Bliver omkring 25 - 30 cm høj, tåler tørke.
Corydalis Spinners, en krydsning mellem C. elata og C.flexuosa, som planten ser ud her om vinteren og billed fra slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Blot planten ikke står for tørt, danner den hurtigt en stor gruppe.
Corydalis solida Beth Evans. Det øverste billed er taget i dag og er af en af mine salgsplanter der står i potte. Der ses skud hvor blomster knoppen lige nettop anes. Nederst planten i begyndelsen af april.
Corydalis solida er meget tidlig blomstrende, allerede i marts og april. Højden bliver mellem 15 - 25 cm høj. Den breder sig ret hurtigt ved hjælp af små rodknolde. Planten visner helt ned midt på sommeren.
Der findes mange forskellige navngivet varianter af C. solida, nogle meget sjældne og kostbare. Nederst 2 andre ret almindelige sorter, Corydalis solida George Baker og Corydalis solida Purple Bird. Jeg har alle 3 sorter på min salgsliste.
















